Smartlog v3 » Hannes blog » Axels vej fra glad tanke til lille menneske 5/12-10
Opret egen blog | Næste blog »

Hannes blog

med garanti kedelig nogle gange...

Axels vej fra glad tanke til lille menneske 5/12-10

3. May 2010 17:51, spice-shit

5.december I går morges kl 6.32 blev vi forældre til den lækreste lille dreng. En lang guldklump på 4 kilo rent og 56 cm. Alle har det godt (men er ret trætte) :) ENDELIG blev man nogens forældre... Han er indtil videre utrolig nem og medgørlig, gad vide hvor han har det fra???

41+6 3/12 havde vi en aftale på sygehuset om undersøgelse kl 8  om morgenen. Jeg kom først ind og blev vægtscannet: Baby på 4250 g sagde sjusset. Dernæst gik turen op til undersøgelse. Jeg blev tjekket om jeg havde åbnet mig, det havde jeg med ca 1½ cm - ikke videre imponerende, urinen derimod var til en forandring fin. Tilgengæld havde scanningen fastslået at jeg havde lige lidt nok fostervand (der var 4½ l og der skulle helst være mere end 5) så de ville sætte mig i gang på dagen - kl 10, Og ganske så: kl 10 fik jeg stikpille nr 1 med besked om at vi ikke skulle forvente at der skete mere, da det er sjældent det lykkes i første forsøg. Lørdag ville jeg (såfremt det ikke virkede) få 2 stikpiller og hvis det stadig ikke lykkedes skulle jeg hjem og gå søndag og så forfra mandag. Dvs at jeg sagtens kunne risikere først at føde onsdag. (OMG - kunne jeg slet ikke overskue!) Vi gik ud og spiste en god frokost. Mødtes kort med Helle og Anders til en tår kaffe. Ved 14 tiden begyndte det at murre i mit underliv og vi kørte mig tilbage til hospitalet. Jeg blev indlagt på svangreambulatoriet og gemalen kørte hjem et par timer. kl 16 var vi gået fra murren til ondt og Christian blev hentet med det formål at kunne massere, hjælpe mig ud i bad og hente varmepuder i en lind strøm :)

 Da kl blev 20.30 kom de hvert andet minut ganske regelmæssigt. Jeg blev undersøgt men kun 3½ cm åben :/ Da veerne var regelmæssige tog de mig dog over på fødestuen hvor jeg fik lavement (sær sær fornemmelse, egentlig ikke ubehagelig, men underlig!). Alverdens plagen og talen for min syge moster kunne dog ikke overtale hverken læge, jordemoder eller sygeplejerske om at jeg måtte komme i karbad. (DAMN YOU blærebetændelse) Jeg fik akupunktur som lindrede en del. Jeg pilfrøs og husker jordemoderen sagde at det da vist var den eneste fødsel hun kunne huske hvor den fødende havde ligget med dyne under en varmelampe og rystet af kulde. Akupunkturen drillede fordi jeg lå og rodede rundt - de blev taget ud og sat i igen, men denne gang gjorde de ondt og så var den løsning afprøvet. Næste forsøg var steriltvandspabler eller "bistik" som de også kaldes. Meget fælt er blevet sagt om dem, at de gør mere ondt end at føde osv.. Og ja: Det gjorde ondt at få dem lagt (6 stk i lænden), men de blev lagt i en ve, så jeg havde ondt alligevel og det tog kun 30 sek, så var jeg mere eller mindre smertefri og tilbage til" menstruationssmerte-ondt" I løbet af et par timer flyttede smerten sig om foran (det er åbenbart det pablerne gør - flytter smerten) og det var ærligt talt ubehageligt. Tilgengæld følte jeg at der skete noget fordi jeg nu igen kunne mærke min krop.

 Ved midnat var jeg kun 5 cm åben og ret meget ved at miste modet. Erindrer at jeg var på toilet og kastede op på én og samme tid, jævnt ubehageligt!) På et eller andet tidspunkt som måske kunne være heromkring (husker det ikke lige så sharpt) blev der prikket hul på fostervandet. De spurgte om jeg ville have epidural og jeg var lige ved at sige ja, da de sagde at jeg godt måtte gå i bruseren selv om fødslen var igang og på peninciling (jordemoder 2 havde sagt at det måtte jeg ikke) og hurtigere end du kan sige "nejtak til epidural" var jeg ude under bruseren i den såkaldte "talerstol" som er et stativ jeg kunne læne mig op af og bruge til at holde mig oprejst. Her stod jeg så i hvad der føltes som et par timer. Kan ikke forstå fødslen ikke gik hurtigere, de lyde jeg kom med burde have skræmt ungen ud!!! :) Fra kl ca midnat havde jeg pressetrang, hvilket IKKE var så hensigtsmæssigt kun halvvejs i forløbet - tilbragte de næste 4 timer med at gispe og da de ikke kunne tilbyde mig anden smertelindring en rygmarvsbedøvelse (som overhovedet ikke var en mulighed i mit univers.. IW at skulle have noget ind i min rygsøjle!) så var det fra nu af au naturel...

Ved 4 tiden var jeg 9½ cm åben og fik allernådigst lov at presse en smule med. kl 5 husker jeg at jeg spurgte jordemoderen om vi ikke snart var der for de heppede fandme som var det en landskamp. Hun sagde meget forsigtigt at der i hvert fald var mindst en halv time og jeg sukkede "så kom dog for fanden ud baby" Fik at vide bagefter at jeg nærmest ikke havde sagt noget og at jordemoderen på et tidspunkt undrede sig over at jeg ikke råbte "av", men bare råbte. Husker at vi til fødselsforberedelse fik at vide at det at sige av kun forstærkede smerten så det kan være det er den der har ligget i baghpvedet. De målte hele tiden hjertelyd og Christian sagde at de nogengange skjulte den for ham, formentlig når den dalede drastisk under en ve. Ellers hundsede de rundt med mig: op at stå (Ikke særlig behageligt for mig), om på alle fire, om på siden, ud af sengen igen und so fort. Efter en time med presseveer truede de med vestimulerende drop, og jeg kunne ikke magte flere ledninger så jeg (citat Christian:) tog mig sammen og gav den gas.. kl 6 truede de igen, denne gang med at hente en læge med det formål at tage barnet med sugekop og det havde jeg bare SLET ikke mod på. Har hørt mange grimme sugekophistorier og jeg havde ikke lyst til at blive én af dem. Endnu mere fuld skrue "bare bliv godt gal" sagde jordemoderen, og det blev jeg for der skulle fandenfisme ikke nogen læge ind over min fødsel (nogen kan ikke lide tandlæger - jeg kan ikke lider læger... Christian sagde efterfølgende at de stod klar med iltmaske og sugekoppen i hånden da Axel kl 6.32 endelig væltede ud af sin mor med navlestreng om halsen til farmands store forskrækkelse (jeg kunne ligesom ikke se hvad der skete dernede.) Og så skreg min lille dreng. Landede på min mave og Christian klippede snoren. Det var simpelthen kærlighed i en kaliber jeg ikke har kendt mage. Havde frygtet jeg ikke kunne lide ham, at jeg ville synes han var ulækker eller hade ham fordi det havde gjort så ondt, men heldigvis var der intet i den retning. ÅH baby - velkommen til verden.

Jeg blev syet af jordemoderen (en 5-6 sting hist og her) og kl 8 kom din første gæst. Min mor havde været i nattevagt på sygehuset og formentlig gået i små cirkler om sig selv hele natten :)

Vi tilbragte 6 lange dage på sygehuset fordi amningen drillede. Mit højre bryst var en stor sårskorpe og jeg græd mig igennem amningerne. Først på enestue, så skulle vi dele den (med en jeg har gået i folkeskole med uden at have noget at tale om.. ) deres gæster røg og lugtede af øl og med dårlig amning kunne jeg slet ikke holde det ud og bad om at blive flyttet. MEGET sød sygeplejerske sørgede for enestue med drømmeseng til Christian. Der blev købt amme"kopper" så mine stakkels bryster kunne få luft og uldindlæg til at tage smerten. Jeg malkede ud og holdt ammepause fra mit dårlige bryst i et døgn.

Vel hjemme kører amningen. Min lille støvsuger af en søn (overvejer mellemnavne som Dyson, Nilfisk og Hoover) suger som en sugemalle og det er stadig lidt ømt, men slet slet ikke i samme grad. Tak til tålmodigt og kompetent personale på sygehuset. Nu bruger jeg ammebrikker, men håber sundhedsplejersken kan hjælpe mig af med dem :)

Lykken er at være hjemme med Axel og min mand :)

 

2. december (41+5) Ak ja min frygt for at føde for tidligt er da gjort grueligt til skamme. Men som sagt er nu mentalt indstillet på at baby skal ud ved klapjagt :) I går blev der bagt vaniliekranse og specier mens sneen dryssede (se al den julehygge du går glip af baby!). Var desuden nede ved søs som har købt den perfekte gave til Blyp: Babyfåret Timmy fra "F for Får".. Den bræger når man trykker den på maven. I LOVE IT! Christian holder ferie fra og med i morgen sammen med mig, han siger at han ikke kan blive ved at finde på noget at lave på arbejde :) Bliver spurgt fra alle sider om jeg er træt af at være gravid og svaret er stadig det samme: Nej jeg har det forbløffende godt, men ville bare hellere have baby i armene end i maven efterhånden.

Havde lige 4 vågne timer i nat, hvor jeg lå og spekulerede på alt muligt med den her (forhåbentligt snart-) kommende fødsel. Gad vide om det kommer til at foregå "af sig selv" og ad den naturlige vej, om jeg skal igennem halvandet døgns kunstige forsøg på at få baby ud, om det ender i et mere eller mindre planlagt kejsersnit, og hvor mange drops jeg mon kan have i mig uden at det bliver sygeligt.. (jeg mener hvis der både skal ve-stimulerende og penincilindrop i mig så bliver jeg da mere eller mindre lænket til sengen.. *suk* og jeg der skal tisse hele tiden, bliver da et cirkus at komme på toilet!!!) Tror jeg har tænkt samtlige scenarier igennem inklusive flere ganske usandsynlige som bl.a indebar at føde herhjemme, i en snedrive, i Roomsteren, i forhallen og at Blyp kommer i Rekordbogen som den baby der blev længst i maven... Fordriver tiden så godt jeg kan med at bage, se dårligt tv, gå ture og ikke mindste besøge K og lille Frida.

30. november (41+3) Var oppe i svømmehallen for nu at blive vejet på den samme vægt som hele tiden. Jeg må ikke længere svømme i svømmehallen pga blærebetændelsen (hephey) men fik lov at luske ind, veje mig og gå ud igen. Vægtstigning siger nu i alt +9,3 kilo så der er da kravlet en sjat på her i 11. time. Har været i banken med sparegrisen, og fået lavet et par juledekorationer, bagt muffins og leveret en stak af dem på Christians arbejde. Tiden går.. langsomt :)

29. november (41+2) Er nu mentalt indstillet på at baby skal drives ud af lægerne engang i december.. Må ud fra dette kunne konkludere at jeg har et godt hotel ;) Men det gør det ikke mindre frustrerende at gå og vente... 

27. november (41+0) En uges gratis ferie er på plads... I dag kom sæsonens første snefald - bilen ER skrabet skulle der ske noget, men baby lader ikke til at ville ud.. Er ved at være en smule besværet nu. Det er ikke nemt at komme ind og ud af bilen, eller op af sofa og seng for den sags skyld uden at jeg lyder som om jeg har løbet et marathon. Kigger misundeligt efter barnevogne og fantaserer om at få lov til/at kunne motionere igen. Venter i spænding på at møde Blyp - glæder mig sådan til at blive nogens mor!!!

26.november (40+6) Nu kniber det efterhånden at passe mit graviditetstøj.. Elastikken kan simpelthen ikke nå op over maven i bukserne og mine (ellers ret lange) bluser stumper hen over mavsen. Det indebærer at det er pænt koldt at bevæge sig ud for selvom jakken er lang, så slutter den ikke tæt om undersiden af maven :)  

Er i øvrigt pænt irriteret over at jeg STADIG ikke har fået svar på min urinprøve på sygehuset "Jamen det kan godt tage en uge" sagde velmenende lægesekretær og hun kan selvfølgelig ikke gøre for det, men når de nu er 98% procent sikre på at der ER en blærebetændelse kan de så ikke bare stikke mig noget antibiotika så jeg ikke skader mig selv og mit stakkels underliv mere end højst nødvendigt. Vil helst heller ikke smitte baby med de dersens hæmolytiske streptokokker, da google fortæller mig at det kan give grimme bivirkninger som fx hjernehindebetændelse :/ Google er ikke altid din ven...

SENERE: Har nu fået svar fra lægen, der ER blærebetændelse og der ER hæmolystiske streptokok b bakterier i :( Det betyder så at jeg skal have antibiotika under fødslen for ikke at smitte baby (formentlig i drop) Dermed må jeg ikke føde i vand som jeg ellers gerne ville. ØV! Dumme baktusser!!!

25. november (40+5) Eftersom der stadig ikke er tegn på at baby snart vil have fødselsdag har jeg sendt manden til julefrokost med en pose sodavand :) Han skal med sit arbejde ud at bowle og spise - er sikker på han får en hyggelig aften. Det eneste der ærger mig er at jeg, da jeg var nede at handle i formiddag, havde glemt at jeg skulle være alene hjemme, så jeg har ikke noget guf! Og jeg er bare så sindssygt lækkersulten! :) Men hvad det er nok godt det samme, har ikke været på vægten i svømmehallen i denne uge. Overvejer at se om jeg kan nå derop i morgen, om ikke andet så for at se hvad hulan jeg efterhånden vejer. Det er nemlig noget af det jeg aldrig rigtig bliver tjekket for ved jordemoderen.. Hun må vel ikke synes det er nødvendigt? Generelt synes jeg min vandrejournal er lidt tynd med oplysninger i forhold til andres jeg har set. Var med K i babysam i formiddag, der røg lige en lille uld-elefanthue og et par uldsokker i kurven, men helt ærligt så er det vist det man kalder luksuskøb - vi har været sindssygt heldige at kunne arve tøj fra familien så har vist til den første tid :)

23. november (40+3) JM: Symfysemålet er steget lidt igen (???) JM er helt overbevist om at baby aldeles ikke vejer meget mere end max 3600. Desuden sagde hun da ikke vidste hvad der gik gennem hovedet på scanningssygeplejersken, sådan at sige til en førstegangsfødende, at baby ikke har det mindste hovede "Du kommer til at klare det hele så flot, er jeg sikker på" Dejligt med en sød og optimistisk JM. Desværre var der tegn på endnu en blærebetændelse, får formentlig svar i morgen. HVIS det er  jeg igen igen skal på penincilin, så skal jeg have en eller anden form for drop (har desværre glemt hvad det var - satser på nogen andre ved det) under fødslen. Men fin hjertelyd og selvom mit blodtryk var en smule højere end normalt, så er det stadig meget fint.

Moderen var forbi til formiddagskaffe. Hun havde en lille "sove-pose" med som min søde faster har syet for mig :) Den er superfin - baby kommer til at sove som en drøm i den er jeg sikker på. Ikke udpræget motiverende vejr at bevæge sig ud i, men var da lige på en lille kort strøgtur med min mamsi.

SENERE: 4 (af hinanden uafhængige) citater: 1. Lægesekretær: "Kunne du ikke bare tage at føde i dag, det vil være meget nemmere" 2. KKHanne: Skal du ikke snart af med den tykke mavse" 3. Fysioterapeut til hvalsvømning: "Er du her nu igen? Nej nu skal den sgu ha' hele armen, så du kan føde den baby - op og hop!" 4. M: "Du godeste hvor er du dog gravid"   Bare sådan lige eksempler på hvad jeg har hørt i dag... Jeg er ikke træt af at være gravid - jeg glæder mig bare mere til at have et barn i armene :)

21. november (40+1)  Glade tanker Hanne: Det er gratis ferie for hver dag jeg går over... Jeg har det stadig godt, men kan godt mærke at det værker i mit bækken. I dag var vi ude at gå en længere tur  på 2,5 km (ja det lyder ikke af meget, men MED vom var det faktisk lidt af en udfordring :) Men ak stadig intet tegn i hverken stjerne eller måne af baby vil ud. Forbereder mig mentalt på at få et decemberbarn... (Fik min indlæggelses journal med posten - den var rent faktisk informativ! Godt den nåede frem :)

20.november (40+0) Ja så blev det termin.. stadig ingen baby. Synger fødselsdagssang og lokker med lagkage og boller for at få den ud, men i det her snevejr og med en stakkels forstyrret kat, kan jeg måske godt forstå den hellere vil blive inde i varmen.. Men ja any day now :) Kom frit frem lille ven, vi glæder os sådan til at møde dig!

18. november (39+5) Dygtig baby! I nat har vi sovet godt :) Talte dunder til mit barn inden sengetid i går og det hjalp åbenbart.. I dag har der været ro og jeg har haft overskud til både at gøre køkkenskabe rent, fifle med babytøj, skifte sengetøj og ordne vasketøj. Næste punkt hedder at jeg skal ud at handle, så jeg kan få bagt en portion et-eller-andet-kage. Åh hvor jeg dog glæder mig til denne søde ventetid er ovre og jeg er nogens mor :)

17. november (39+4) Endnu en hård nat. Vågnede kl 1 og kl 5 ved at det gjorde meget ondt, men med det tidsinterval er der vist meget tilbage at ønske. De 4 timer ind i mellem var jeg fuldt ud underholdt af meget aktiv baby som sikrede sig at jeg ikke sov ved at mosle rundt under maveskindet i en sådan grad at jeg et kort øjeblik var bekymret for om den forsøgte at komme ud gennem navlen. Er MEGET meget søvnig og overvejer at sove formiddagen og eftermiddagen væk, for at få indhentet lidt, men det er nok bare ikke en god vane at komme ind i. Efter yderligere ringen til sygehuse i dag får jeg nu tilsendt indlæggelsesjournal pr post enten i morgen eller i overmorgen.. Er spændt på om der overhovedet står noget i den jeg ikke ved i forvejen..

senere: min søde utålmodige mand ringede hjem fra arbejde og spurgte i sit blideste, mest bydende tonefald om jeg ikke kunne tænke mig at hente ham.. på cykel. Så jo vi var lige ude at cykle en tur i håb om at sætte gang i noget.. indtil videre uden held..

16. november (39+3) Kan du huske tilbage til barbiedukken? Til hendes ben som man kunne brække af sidelæns? De sad ligesom fast på en underlig måde.. Sådan føles mit bækken lidt i dag. Har totalt følelse af barbieben, på den ikke-tynde måde. Mere den der de-kan-skrues-af-måde. Det føles som om hele mit skræv er ved at forskubbe sig horisontalt. Har oveni det døjet med uregelmæssige plukveer hele natten som det har været svært at sove fra. I aften står den (måske for sidste gang?) på hvalgymnastik..

senere:  Er ved at blive sindssyg over det danske sundhedsvæsen.. jeg skal bruge en oplysning om en mindre operation jeg fik foretaget for 10 år siden og et eller andet sted mellem herfra og evigheden, så er min fysiske lægejournal forsvundet!? MÅSKE står oplysningen jeg skal bruge (efter samtaler med min nuværende læge, min tidligere læge, 2 forskellige sygehuse og min mors læge) i min mors journal, men det kunne jeg ikke få endegyldigt svar på, da det "er fortrolige oplysninger".. Ja for helvede - fortrolige oplysninger om MIG som jeg burde kunne få svar på, men som jeg nu er nødt til at belemre min mor med. I følge pligtopfyldende lægesekretær (som selvfølgelig bare gør sit arbejde)  skal min mor møde fysisk op hos lægen for at få lov til MÅSKE at læse den oplysning JEG skal bruge.  Synes det er jævnt tosset og jeg er ret hormon-arrig over hele situationen!

14. november (39+1) Der er flere som har spurgt mig om jeg ikke er ved at være træt af at være gravid (det er jeg faktisk blevet spurgt om meget længe..) og jeg ved ikke hvad det skyldes, men det er jeg overhovedet ikke! Jeg synes det er enormt hyggeligt med baby i maven, og fordi jeg stadig er så mobil som jeg er synes jeg ikke det er nogen særlig belastning. Jeg kan fx stadig tage støvler på stående og siddende, tage bukser på uden besvær, gå i huk (og hvad vigtigere er komme op igen), rejse mig op fra sofaen (indrømmet nogen gange får jeg et skub, men det er mere af dovenskab end af nød..), ordne vasketøj og generelt alt det som folk i starten truede med at jeg ikke ville kunne. Det eneste der kniber er at støvsuge.. Det går lige i lænden af mig, men så længe jeg tager et rum ad gangen, så går det lige an. Tempoet når jeg går er sat ned, men okay - Christian og jeg går altså også pænt hurtigt normalt. Eftersom jeg snildt følger med K og barnevognen når de går i normal fart må man antage at jeg "bare" går normalt nu. Christian derimod er ved at være utålmodig og meget spændt.. Jeg prøver bare at nyde de sidste dage i fulde drag - er ret sikker på jeg kommer til at savne maven og ikke mindst de dejlige ventebukser.. Forstår simpelthen ikke at de ikke kan fåes til ikke gravide. Det der stof over mavsen er et hit, især hos en kuldskær smølf som mig :)

13. november (39+0) En tur i svømmehallen kunne åbenbare at vægtstigningen nu er nede på 6,3 igen... Men hvis man så regner lidt om og siger at de kilo baby startede med at spise (3,6), som så siden kom på igen, så er vi på samlet vægtstigning på ligeomkring 13,5 kilo, så er det vist meget normalt.. Tror hellere jeg må regne det ud på den måde - det lyder mere plausibelt, men i forhold til startvægt er den altså kun 6,3.. Meget mystisk med 4 kilo baby ex fostervang og sager... Tror ikke jeg skal tænke så meget over det.. baby har det godt, og jeg har det godt, resten er bare matematik :) Har haft hormonella-nat hvor jeg i 4 stive timer lå og småtudede over underlige ting... troede først den der famøse tudetur kom på 3. dagen... Det lover ikke godt!

12. november (38+6) Vægtscanningen: Hmm jordemoderen tog så i følge vægtscanningen grumme meget fejl. If maskineriet vejer baby lige omkring 4 kilo (!) "En rigtig lille tyksak som da vist ikke har det mindste hovede".. TAK tror jeg nok :D Nej spøg til side, det var ret lettende at få at vide, at baby vejer det den skal. Hun gættede mig til at være en uge længere fremme end først antaget, men det kan ikke passe if mine beregninger. Hun sagde at den ligger dybt i bækkenet og at det kan være derfor jordemoderen tog fejl, med andre ord kan ballonen briste når som helst nu :) Åh baby vi glæder os sådan til at møde dig. (Og nej, vi ved stadig ikke hvad køn det er.. hun scannede pænt uden om de kritiske områder ;) 

9.november (38+3) Jordemoderbesøg: Fin hjertelyd, fint blodtryk, mors vægt er fin, men babys vægt er ikke så fin :/ Mit SFmål er stagneret, som hun sagde, og det betyder at baby ikke er helt så stor som den burde være. Den vejer 200-300 g for lidt på nuværende tidspunkt. Ikke alarmerende som hun sagde, men hun skal reagere på SFmålet og jeg skal derfor til scanning senere på ugen. Hun sagde at det kunne skyldes alt fra at der ikke var flow i navlesnoren, til arveligt betingede årsager, ikke-fungerende moderkage, at jeg er aktiv (cykler, svømmer osv) til at jeg måske går i fødsel i morgen. Hun sagde at jeg bare skal forsætte som før, for baby har det godt derinde :)

7. november (38+1) Enormt aktiv baby hele weekenden.. der moses og sparkes igen lystigt. Kan mærke der er ved at være pondus bag.. Christian og jeg har nu officielt gang i internt væddemål om køn, vægt, længde, dato, hår osv og det hele er sirligt nedfældet :) Spændende at se hvem der får ret i spådommene..

4. november (37+5) Var til læge i går, og det er i hvert fald heldigvis ikke sukkersyge. Selvom jeg ikke var fastende var mit blodsukker meget fint. Væsken i kroppen er det sådan lidt op og ned med. Det er værst morgen og aften. Her til morgen var der fx ingen problemer. Meget mystisk altså. Efter at have prøvet først Balancid (uden den store effekt) forsøgte jeg mig i går med Alminox min min halsbrand. Det virker umiddelbart lidt bedre. Efter tirsdag aftens hvalgymnastik i vand hvor vi skulle hoppe og jeg var ved at kløjs i mine sure opstød måtte jeg erkende at mælk og mandler bare ikke længere er nok. Baby er nu holdt op med at sparke, den møver og hikker i stedet :) Forkølelsen holder godt ved, er afgjort ved at være træt af snot over det hele.. Men lægesekretæren sagde at min krop slet ikke har tid til at tage sig af noget så banalt som en forkølelse når der er en baby som tager 35 g på om dagen.. 

senere: Efter tur i svømmehal kan vi nu konstatere +6,6 kg..

2.november (37+3) Nu ved jeg hvor alt vandet er forsvundet hen... Ned i mine fingre. Tog ringen af fingeren i går aftes, og her til morgen kunne jeg ikke klemme den på igen.. :( De SER ikke udpræget store ud, men de må jo lige præcis være vokset nok.. Har uren hud + vand i ansigtet, strækmærker på hele undersiden af maven og halsbrand morgen og aften.. Hvad blev der af min artige baby i maven!? Nej jeg skal vist ikke klage.. Var ude at cykle i går, tror jeg skal tage en lille time på wiien her til formiddag og så ellers op til hvalsvømning i aften. Skal blive godt at komme i vand, så det hele kan blive lettet lidt. Fik jeg sagt at jeg er jævnt træt af at svømmehallen har lukket mandage og onsdage!?

SENERE: Wii'en siger flabet nok at jeg er overvægtig... men vandet er forsvundet igen. I morgen tidlig skal jeg til læge for at få tjekket blodsukker for graviditets-sukkersyge på jordemoderens ordre. *suk*

1. november (37+2) Har hen over weekenden simpelthen være så sindssygt tørstig.. Tror der i går gled ca 4 l vand indenbords + det løse.. Ringede til jordemoderkonsultationen for at høre om der skal undersøges for graviditetssukkersyge på den baggrund, men nåede slet ikke at spørge før meget mavesur jordemoder fra sygehuset hvæsede at jeg skulle ringe i konsultationstiden i morgen i stedet før hun smed røret på.. Ja squise me, har sgu ikke fået noget hvor der står hvornår der er konsultationstid. Jeg har bare fået et telefonnummer. At der er automatisk viderestilling i stedet for en telefonsvarer (som FX kunne oplyse om åbningstider) kan jeg ikke se gør mig fortjent til en sur finke i røret... overvejede at ringe op igen og ønske hende en god dag.

31. oktober (37+1) Ak ja så krydsede vi den magiske grænse, hvor det er helt legalt at alt kan ske de næste 5 uger. Indtilvidere hygger baby sig i maven, jeg tror så småt den er ved at affinde sig med at pladsen bliver mindre. Der bokses i korte men hidsige intervaller. Der kom en smule pletblødninger i fredags, men ikke noget jeg bekymrer mig over eftersom det er stoppet igen. Ringer til jordemoderen i morgen for at høre om hun har tid til mig..

29.oktober (36+6)  Hmm Stadig kun +6,1 kg men maven er blevet 0.5 cm større :) Baby har haft nogle særdeles aktive nætter siden min fødselsdag. Fra kl ca 01-05 får jeg ikke lov at sove. Der bokses, hoppes, skubbes og moses inde i maven, så det er en lyst. I nat var der dog ro - forsøgte også at udmatte baby (og mig selv) ved at tage 500 meter i svømmehallen. Det lykkedes åbenbart :) Døjer noget med halsbrand, især morgen og aften - mælk og mandler er det eneste der virker.. meget sært. Fra i morgen er det if læge og jordemoder helt ok at gå i fødsel - synes det er en meget underlig tanke, at det nu er når som helst gemalen og jeg får lov at møde Blyp! Er simpelthen så spændt på at se hvem det er der gemmer sig i min mave. Mange har spurgt om jeg er bange for at føde, men jeg må ærligt indrømme at det er svært når jeg ikke ved hvad jeg skal være bange for. Jeg er som sådan ikke bange for at det skal gøre ondt (det VED jeg det kommer til så det er der ingen grund til at bekymre sig om). Jeg er mere bange for om noget går galt og om jeg kan give så meget slip at jeg lader andre tage kontrollen og fortælle mig hvad jeg skal. Jeg håber det, bliver ved med at gentage for mig selv at de der skal tage sig af mig har prøvet det hele markant flere gange end mig, at de har mere erfaring og at jeg (skulle noget uventet ske) er nødt til at overlade tøjlerne til andre...

26. oktober (36+3) Min fødselsdag, baby er jeg vist nogenlunde enige om at vi ikke gider dele dag.. heller ikke selvom Christian mener det vil være nemmere at huske :) Lidt stille baby her til formiddag, overvejer at cykle en tur for at se om det kan sætte lidt fut i bebs..

25. oktober (36+2) Ikke så mange dikkedarer, baby, kat, mand og mor sover hele natten uden problemer. Ved ikke om maven er sunket en smule, det føles i hvert fald lidt lettere at vende sig om natten (eller også er det bare fordi jeg er ved at vænne mig til det..) Døjer en anelse med halsbrand, men ikke noget et glas vand indtil videre ikke kan kvæle. Når baby endelig sætter sig må det også give bedre plads til alt det indeni igen og så slipper jeg forhåbentlig for de sure opstød.

23. oktober (36+0) Blev så lige pænt bekymrede i morges! Baby står som bekendt ikke helt fast, hvilket stadig indebærer, at jeg skal lægge mig fladt på ryggen uanset hvor jeg er og afvente ambulance skulle vi være så uheldige at vandet går. I morges var vi lige i en times tid bekymrede for om mit vand var begyndt at sive.. Det var det så heldigvis ikke, så det var godt vi bevarede roen og ikke ringede til fødegangen! Men lå lige en time på sofaen, hvor vi begge to var lidt spændte.. Heldigvis ringede begge vores telefoner et par gange imens så vi var distraherede :) Følelsen af ikke at være klar var der, og så alligevel så var erkendelsen hele tiden i baghovedet: det sker før eller siden, hvad enten vi tror, vi er klar eller ej. Meeeen baby, bliv du nu lige i maven en 3-4 uger mere  :)

22. oktober (35+6) Kunne i går konstatere, at jeg nu er 110cm om mavsen, kan måske godt forstå den begynder at være en anelse i vejen.. Vægten suser opad og siger nu +6,1 kg. Vi var ovre ved M&K og spise i går. NEJ hvor er lille Frida altså bare en godte.. Havde slet ikke lyst til at aflevere hende, heller ikke da hun havde lort langt op ad ryggen. (Er man så ved at være klar til at blive mor mon???) Kender I den følelse når man sover at man drømmer at man falder og får et sus i maven som gør at man vågner? Sådan en lignende oplevelse havde jeg i nat. Var OVERBEVIST om at nogen havde "trukket bundproppen" og at mit vand var gået. Men der var nu ikke noget.. Var til tjek ved lægen for at sikre at blærebetændelsen var væk - det er den, og baby arbejder ihærdigt på at sætte sig fast. If. lægen står baby "næsten fast". Hvad det så præcist indebærer ved jeg ikke, det finder jeg ud af 9. november ved jordemoderen. Synes det er ret kritisabelt at jeg er der er så længe mellem undersøgelserne når jeg er så langt henne... Men de må jo mene at alt er i orden.

21. oktober (35+5) Meget morgenhyperbaby.. Jeg får stadig lov at sove hele natten uden at skulle op at tisse (7-9-13) men når kl bliver 5 om morgenen så vågner baby og så er der ellers fest, hvor jeg kunne spille rollen som den sure underbo. Vågnede ved at jeg selv snorkede.. Kan kun tænke mig til hvor slemt det har været for Christian! Hele dagen hver eneste gang jeg har sat mig har der været gang i den - men jeg orker næsten ikke i svømmehallen i aften når det er efterårsferie, kan forestille mig at der er helt sort af mennesker deroppe. En dejlig veninde blev mor i går nat til en lille pige.. IH alle de babyer

17. oktober (35+1) I går oplevede jeg for første gang at føle mig ægte besværet af gravidegener.. Var simpelthen så stiv i min krop og kunne knapt gå 10 skridt uden at blive forpustet, når jeg sad måtte der konsekvent en pude i ryggen og der var en uro af en anden verden i mine ben.. I dag startede vi morgenen (i det smukkeste frostklare vejr) med en særdeles rask gåtur, jeg har været i haven og sammen med Christian gravet georginer op, fået fikset foderbrættene i haven og bagt småkager. Sjovt som der kan være forskel på dagene.. Tror jeg fejrer overskuddet og energien med en tur i svømmehal eller tre kvarter i selskab med min i-form-til-fødslen-dvd. 

14. oktober (34+5) Suk - resultat fra lægen: har fået mig selv en blærebetændelse, så er nu på piller... Til gengæld  tager det fart med vægten: +5,2 kg.  Baby har her til aften været meget hyper. Selv i svømmehallen, hvor der normalt er ro var der fuld gang i den. Den roder simpelthen rundt under det maveskind.. gør faktisk lidt nalle baby. Slap lige lidt af nå!

13. oktober (34+4) Lægebesøg: lægen var sjovt nok enig med jordemoderen i går.. Perfekt baby som ikke står fast.. Flot blodtryk, fin blodprocent, fint stort symfysemål,  og en hjerterytme helt efter bogen. Fik strenge ordrer om at SKULLE vandet gå inden næste jordemoderbesøg (9. november) så skal jeg fluks lægge mig fladt på ryggen og ringe efter en ambulance som kan komme og hente mig.. Men skal vi ikke satse på at det ikke sker?

12. oktober (34+3) Jordemoderbesøg: 2400 g baby hygger sig i min mave. Den ligger stadig med hovedet ned ad, og sidder stadig ikke fast. Blodtryk og symfysemål er også fint, ingen væske og generelt er jeg i citat "god stand" Hun mente ikke at min manglende vægtstigning er et problem, da baby vokser som den skal. Fik "onde" blikke fra de andre i gruppen som har taget hhv 15-22 kilo på :) Nu må vi se hvad vægten siger på torsdag, i aften skal jeg til hvalsvømning og ellers bare slappedase.

10. oktober (34+1) Paranoia! Har en veninde som havde termin 5 dage før mig.. hun har så lige født en lille dreng. Pyha det kommer tæt på nu, har gået og bildt mig selv ind at jeg går over tid og får et lille decemberbarn, men kommer helt i tvivl. Kan mærke at uroen breder sig: har vi nu det hele, det mest essentielle, hvad med transport til sygehuset, når vi nu har skrammelkassen og Christian måske ikke lige er hjemme og indenfor rækkevidde?! Kan mærke jeg går og VIRKELIG mærker alt der sker i min krop og er i beredskab.. Stop så med det fis Hanne! Baby kommer når den kommer og det kan du alligevel ikke gøre en disse ved..

7.oktober (33+5) efter K's lille pige kom til verden tirsdag nat (HAR været ovre at se hende, gud bevar mig vel hvor er hun lækker) begynder jeg at være spændt på at se vores egen :) K havde på fødegangen fået at vide at kun 5% af alle fødende ikke kender kønnet på deres barn.. det synes jeg er vildt. Det har slet ikke været på tale her på matriklen, at vi skulle vide kønnet. Der er så få overraskelser i livet og lige denne her er en af de store, som dog i sidste ende ikke betyder så meget - i hvert fald ikke for os. Det er fløjtendes ligemeget hvad køn baby er - vi kommer til at elske den uanset fordi den er vores :) Har haft en smule ondt i lænden i dag, så jeg må hellere suse i svømmehallen og hvale den.. Skulle nok ikke have støvsuget hytten og gjort badeværelse rent.. må virkelig snart lære at lade være! Jeg har formentlig ca 6 uger endnu til at lære det... Vægten siger nu +3,9 - I just don't get it!!!

5. oktober (33+3) Var til noget gravide/XL-svømning i svømmehallen i går aftes.. det var nu ikke noget særligt, jeg var den eneste gravide, de andre var overvægtige og holdet var derfor tilpasset de andre. Det var en særdeles uengageret træner der havde holdet, det hjalp nok heller ikke, tror bare jeg holder mig til Fysioterapeuterne og så prøver jeg måske formiddagsholdet i Esbjerg i stedet. Kan være jeg render ind i Nina dernede - kunne være rigtig hygsomt. 

3. oktober (33+1) Er ikke sikker på at baby ved at den efterhånden ikke længere har plads til at slå saltomortaler inde i maven. Nogengange er det som at få en mavepumper når den lige slår flikflak og andre gange strækker den sig så den når fra hoftebenet til ribbenet.. Bliver rart når den sætter sig fast, så der igen bliver lidt plads til lungerne.. Bliver stakåndet af ingenting synes jeg. Men dejligt er det :) Christian synes det er morsomt at skubbe til maven og vække den "det er bare så der er ro i nat..".. aha og det har INTET at gøre med at du synes det er sjovt at den sparker igen vel!? ;) Jeg vil sige til babys forsvar, at selvom den sørger for, at jeg skal tisse ca 27 gange i løbet af dagen, så er jeg indtil videre forskånet for natteroderi. Det eneste der vækker mig i løbet af natten er, når jeg skal vende mig - det er jævnt anstrengende - og så selvfølgelig den højtskattede missekat som mener at dagen starter kl 5

28.september (32+3) Jordemoderbesøg: ca 2 kilo baby som står på hovedet, men dog ikke fast. Blodttryk: 116/71 ingen væske i kroppen og et stabilt symfysemål i den høje ende af gennemsnittet, så baby har stadig god plads :) Fin hjertelyd som farmand fik lov at høre for første gang. K kom til morgenmad, hun har termin i dag, men der er ikke noget der tyder på at hendes baby har planer om at forlade maven endnu..

26. september (32+1) Har (endnu engang) været i IKEA og nu fik vi endeligt langt om længe den væghængte pusleplads til badeværelset som gemalen gerne ville have. De 2 andre gange har den været udsolgt. Denne gang stillede jeg mig op og så meget gravid ud og så hev de de ned fra allerøverste hylde med en palleløfter. Har i øvrigt sovet af pommern til i nat takket være meget natte-aktiv baby og meget morgenfrisk kat. Ligger nu på sofaen og overvejer en hurtig formiddagslur mens "børnene" arter sig...

23.september (31+5) Efter hygsom brunch med Trine herhjemme stod den på sofahygge samt en tur i svømmehal. Vægten siger nu +3,6 så det går hurtigt nu.Kan tilgengæld mærke at det er på maven og lårene det sker, navlen bliver hastigt flad og jeg må nok forvente at den om max 14 dage måske er helt væk.  Der er også ved at komme lidt fylde på bagdelen som baby ellers har gnavet lystigt af. Meget spøjst som det hele flytter rundt :)

22. september (31+4) Kan mærke at der bygges rede.. jeg bager i et væk, tørrer de samme overflader af igen og igen og skal hele tiden liiiige tjekke at alt ser ud som det skal på baby-værelset..  Desuden husker jeg ikke fra næse til mund i de her dage. 

Det her lyder sikker fjollet, men jeg begynder også at spekulere på hvornår det hele sker.. Jeg selv er født temmelig meget for tidligt, og kan mærke at jeg bekymrer mig for om det nu også sker for vores pode. (Ikke at jeg faldt specielt uheldigt ud, men man ved jo aldrig). På den anden side gider jeg ikke bure mig inde fra nu af og til november - hvis jeg vælger at gøre det, er det nemlig stensikkert, at jeg vil gå 14 dage over tid :) Skal til jordemoder på tirsdag, er ret spændt på at få et sjus på hvor stor den efterhånden er. Har en idé om at den i de her dage står på hovedet, i hvert fald kommer der med jævne mellemrum et los op under ribbenene :) Har haft en ganske effektiv dag med bagning, træning, gå-tur og henten af en lille gave til min mand...

20. september (31+2) Hold da op tiden flyver, nu er der pludselig kun 2 mdr til termin.. Hvor søren er de sidste 7 måneder blevet af? Har i dag været ovre v K til morgenmad og v tandlægen (0 huller) ... og det er så det. Har hængt vasketøj op og hygget med katten og generelt nydt at jeg ikke har skullet noget særligt :) Baby har været rolig, og nydt at jeg har slappet af, tror jeg. Aaaaaah barsel!

16. september (30+5) Sidste arbejdsdag i filialen og på friskolerne. Har fået venlige hilsner med fra mine søde lånere og i morgen skal mine kolleger og jeg ud at spise brunch som finale :) Åh baby, hvor jeg dog glæder mig til at gå hjemme med dig og katten ! Jeg vil simpelthen sådan nyde de her uger hvor du stadig banker sødt og arter dig. Svømmehallens vægt i dag sagde at jeg nu har taget 2,6 kilo på så det går den rigtige vej igen. Havde stadig troet at jeg på nuværende tidspunkt ville have taget omkring 6-7 kilo på, men de kommer nok som en tyv om natten her til sidst :) Mit boglager er fyldt op både med baby-materiale og krimier. Overvejer desuden at få fyldt mp3afspilleren med et par lydbøger som kan ligge klar til når jeg skal amme om natten (ja ja superoptimist I KNOW). Ved afspændingspædagogen i tirsdags var Christian som sagt med. Jeg synes det var rart at have ham med, for det handlede om hvad han kan stille op som smertelindring undervejs i fødselsforløbet. Han fik lært nogle massagetricks og des lige, som  jeg håber virker når vi kommer så vidt :) At han så mente at hvis han skal massere mig i fx 9 timer så må det gøre lige så ondt som at føde er der delte meninger om ;) Mænnerne på kurset efterspurgte en liste med bøger om det at blive fædre, så sådan en har jeg kringlet som jeg kan tage med til dem næste gang. (Man er vel ikke bibliotekar for ingenting :)

14.september (30+3) I torsdags kom de første strækmærker - eller stræk-prikker er det nærmest på ydersiden af mavsen. Ak ja træerne vokser ikke ind i himlen. Tilgengæld havde jeg tabt ½ kilo igen :( fatter ikke lige hvordan jeg gør, har nu kun taget 2,3 kilo på siden jeg blev gravid. Synes måske snart der burde ske et eller andet på den konto!? Barslen lurer lige om hjørnet og IH hvor jeg dog glæder mig! Ikke fordi jeg er specielt anstrengt eller noget, men fordi jeg glæder mig til at gå derhjemme og pulle med katten og til at bage og stege frikadeller og læse og nyde de sidste dage uden bebs :) Har gjort mig selv en tjeneste i dag, som jeg håber gemalen sætter pris på..

8.september (29+4) Har lynende travlt med baby-relaterede ting i de her dage. I går stod den både på afspændingspædagog og svømning og generelt.. ja så er mine dage fyldt helt ud indtil jeg går på barsel.. Afspændingspædagogen er et hit vil jeg lige sige.. Hun er et livsstykke i sig selv og meget meget engageret. Hun havde en del tips til en lettere hverdag med mave, som jeg klart vil bruge fremadrettet. Næste gang skal gemalen med, men for jer som på forhånd har ondt af ham kan jeg berolige jer med at det ikke er sådan noget "sidde-i-rundkreds-og-puste-og-stønne-noget" Det siger hun i hvert fald ;)

3.september  (28+6) Er efterhånden ved at være pænt stort gravid :) Maven begynder at være lidt i vejen når jeg cykler og sidder ved skrivebordet, men jeg er fortrøstningsfuld! Jeg kan stadig sidde på huk, tage sko på uden at skulle sidde og fumle, tage bukser og strømper på stående, gøre rent, støvsuge og fikse vasketøj. I dag har baby været enormt vågen og har sparket sin mor hele dagen...

Babys værelse er ved så småt at være klart. Tøj er på plads i kurve sammen med de utallige bleer vi købte billigt i Norge. Nu mangler bare en kærlig hånd fra tante Iben :)  I aften er der prinsesseaften på bib, tror bare jeg leger hval-prinsesse i stedet for almindelig prinsesse. 14 dage til barsel - GLÆDER mig!

31. august ( 28+3) Baby har været meget stille de sidste par dage. Der kommer stadig et spark i ny og næ, men slet ikke den der tumlen og bøvlen jeg oplevede i Norge. Kan dog stadig kick-starte baby med lidt chili eller isvand, så helt skidt er det ikke. I aften står den på gymnastik med K, det plejer også at skabe turbulens når jeg igen rammer sofaen. Var i bus i går (startede lige efter ferien med 12½ times vagt..)  men det blev taget overraskende pænt af såvel lænd som baby. Er ikke mere træt i dag end ellers. Heldigvis

28. august (28+0) Baby kan godt lide at sejle, det kan mor ikke så længe baby er i maven! Jeg var aldeles søsyg på Norgesturen, men bortset fra det var blyp meget eksemplarisk og plukveerne var holdt på et minimum. I går tilbragte jeg et par timer på sofaen med katten på maven og kattesøsteren spandt så det var en lyst.  

16.august (26+2) Baby er en lille festabe. Så snart der er musik hoppes og tumles der lystigt løs, især hvis der er en god bas. Til brylluppet og til U2 var der god gang i den og i nat fik jeg fred til at sove. Christian mener vi bare skal tage til rockkoncert hver aften, så jeg kan sove.. Er ikke sikker på det er den optimale løsning...  

13. august (25+6) Er glad for min mave :) 

10.august (25+3) Så stod den på jordemoderbesøg. Alt ser fint ud og der blev talt om amning. Jeg kunne ikke undgå at blive en kende useriøs over dramatisk og lidt fjollet norsk vhs om "barnet der får gripe om tutten". Ideen var meget god, men når der så er tilsat (meget dårlig) dramatisk musik ved historisk gennemgang af amningen før og nu, samt überidyllisk panfløjte-polka og billeder af legende hundhvalpe helt uden for kontekst, måtte jeg stå af. Jeg egner mig nok bare ikke til de der se-og-lær-videoer. Vi krydser fingre for, at jeg kan lære at amme, selv om jeg ikke tog videoen alvorligt :)

9.august (25+2) Så var der rundvisning på fødegangen. Meget rart lige at se hvad det er vi kan forvente. Var positivt overrasket over at der var dunkelt og ingen vinduer! Og nu er der så småt ved at komme styr på (den forbandet besværlige) barsel. Datoerne er så småt på plads og inden jeg går fra sender jeg en barselsplan til min fagforening og læner mig tilbage. Ja hvis nogen havde fortalt mig på vores bryllupsdag for 2 år siden at jeg ville være gravid i eget hus og med kat, så havde jeg nok sagt at " Ja det kan vi da kun håbe".  

5.august (24+5) I nat var der fest i maven, og jeg var ikke inviteret.. Fra 02:30- 05:30 blev der danset riverdance på indersiden af mit maveskind til Christians udelte fornøjelse. Han syntes vist at det var ganske underholdende at baby sparkede igen.. Men efter en time må jeg tilstå det blev lidt ensformigt ;) I nat Baby - sover vi!

3. august (24+3) Var ved lægen i går til alm tjek. Blodtryk=flot (103/86) Blodprocent=ligeså flot (7,9) vægt= siden start=+1,4 (dog med tøj og sko - if svømmehallen stadig status quo) og babys hjerteslag tikker som en lille fiskekutter afsted med 144 slag i minuttet. Får undersøgt om mine lændesmerter kan skyldes en skjult blærebetændelse.. Men helt ærligt, mon ikke det bare er et vægt-forskydnings-problem :) I aften står den på vand-gymnastik og tror måske de dersens fødder skal have en gang forkælelse mens jeg stadig kan nå dem...

1.august. (24+1) Baby har taget en slapper i dag. Det har mor tilgengæld ikke. Der er blevet luget i haven, cyklet og svømmet og nu betaler jeg prisen og dejser om på sofaen :) Jeg har også fået lidt af weekenden til at gå med at sortere og organisere i noget af alt det dejlige tøj og fine legesager, vi har fået lov at arve fra familie og venner, samt sortere i alt det, jeg har fået skrabet sammen i gratispakker fra diverse hjemmesider og butikker. Noget af det er bare reklamer, andet er fyldt med parabener  og er dermed havnet i skraldespanden(og nej jeg er ikke "über-øko" eller noget,  jeg er bare  påpasselig med, hvad jeg vil proppe i ungen. Bare fordi det er gratis er det ikke nødvendigvis godt) Resten (bleer, cremer, næsespray, sutteflasker osv) er nu kommet i små kurve og efterhånden mangler vi kun en reol/kommode til alt tøjet, så jeg kan få inddelt tøjet i størrelser (mmmm organisering!!!!) Tror ikke Christian kan blive ved med at sylte turen til Ikea :) Kan i øvrigt som kuriosom nævne at jeg har if svømmehallens vægt tabt mig (!?) til 1 kg på 1½ uge. Spekulerer meget på om alle de der kilo man helst skal tage på kommer lige pludseligt i sidste trimester, som en tyv om natten....

27. juli (23+3) I aften skal jeg til hval-gymnastik, dog alene denne gang, da K er på ferie. Baby nøjes i dag ikke kun med at være livlig når jeg slapper af, der har været fuld skrue lige fra morgenstunden og min stakkels blære når næsten ikke at få vand i sig før Babay synes det er på tide at tømme den igen. Ak ja. Lige som den hormonelt betingede trang til vandladning forsvandt kom den baby-betingede :) 

25.juli (23+1)  Meget livlig bebs i maven i dag. Har også presset citronen de sidste par dage og slået græs, vasket vinduer, vandet have, gjort rent og støvsuget.. Nu hvor sofaen kalder, kalder baby også, for nu er der ro til at lave larm :)

24.juli (23+0) IKKE FOR SARTE SJÆLE... (nu er du advaret)

Baby har begavet sin mor med hvad jeg tror er en hæmoride... NAUGHTY! Det gør ikke ondt som sådan, men blod efter afføring er vist ikke helt normalt. Må til lægen og se hvad hun kan give mig og så må jeg jo ellers i gang med svesker, figner, masser af vand, fibre og lignende lækkerier. Men udover det er baby aldeles veltilpas inden i maven, der sparkes og hoppes lystigt rundt og den eksperimenterer med, fra hvor mange vinkler den kan ramme min blære, så jeg skal på toilettet.. Jeg selv er vældig frisk, og har det forryggende så længe jeg laver gymnastik, styrketræning eller går i svømmehallen regelmæssigt.

18. juli (22+1)  Nu med støttestrømper, det er en kamp skulle jeg hilse og sige! Jeg håber fandenfisme de virker! Kunne næsten ikke falde i søvn i går fordi baby var meget nattefrisk. Så snart jeg kommer ind i sengen, vågner baby og tonser rundt :) 

11.juli (21+1) Kan godt se når jeg ser på andre gravide i samme uge som mig at maven måske ikke er helt så stor... Men den er fin og rund og det hele sider lige midt på. Katrine udbrød skuffet da hun så mig "nej, jamen du er jo ikke spor tyk!!! Tak, tror jeg nok ;) Det kommer nok, bare rolig. Efter al for megen sidden stille i weekenden var jeg oppe at træne i en times tid, MAND det var varmt... I fredags ville jeg have været nede og købe støttestrømper,  for at undgå at få åreknuder.. men så let skulle det ikke gå.

Går ind på apoteket og får kompetent vejledning til at finde nogen som egentlig bare ligner nyloner. Jeg spørger for en sikkerheds skyld om de er standard eller om der er andre jeg skal bruge til mine store lægge. Den venlige dame ser på mine ben og siger "at hvis jeg skal gå med støvler med ekstra skaft så skal alle da". "Tak for det, men vil du lige måle efter for en god ordens skyld så jeg ikke får nogen der ikke passer?" Hun tager anklen: 23 - "ja den er jo fint slank" Så måler hun læggen. Hun rynker brynene, og prøver igen... Kigger på tabellen og ser lidt forvirret ud. "Ja altså i følge tabellen skulle dine ankler enten være 6 cm større eller dine lægge 8 cm mindre.." 8!!!! Så jeg må pænt vente med mine specialttillavede støttestrømper til på fredag. HADER mine lægge. Blyp får forbud mod at gå eller cykle, hvis den udviser tegn på at have arvet mine lægge.  Den kan få en segway kan den :)

8.juli (20+5)  Kan godt mærke at kroppen er i forandring, bliver hurtigere træt og har efterhånden en øm lænd og  ømme fusser. I aften vil jeg i svømmehallen, og så glæder jeg mig i øvrigt til næste uges (ligeså) sindssyge skema er ovre og alt vender tilbage til næsten normalen. Trænger til  se min mand og min kat.

6.juli (20+3) 2. scanning vel overstået. En speedsnakkende scanningsdame, som lirede babys tilstand af på samme vis som en stewardesse lirer sikkerheds-smøren af ombord på et fly, kunne fortælle at baby har "det fineste lille hjerte, en dejlig tyk mave og en smuk næse" Jeg synes stadig det ligner en kartoffel med ben, men ja sådan er vi så forskellige. Baby har det godt og det er det vigtigste. Moderkagen ligger, hvor den skal, og der er tilpas med fostervand. Terminen er intakt.

Tilbage på arbejdet udbryder Kathrine: "Det er da en pige" "Neeej" siger Signe "Det er da en dreng", så uenigheden er der endnu. Det eneste vi er sikre på er, at den er sund og tilsyneladende velskabt :) I forgårs så vi maveskindet bevæge sig for første gang, men som den ufølsomme mor jeg åbenbart er, kunne jeg ikke mærke noget, kun se det... Ved ikke om det er fordi jeg ikke ved hvad jeg venter på at mærke!?

4.juli (20+1) Ak ja så kom jeg over halvvejs. Indtil nu er status at jeg måske mærker Blyp, men eftersom jeg ikke er sikker, så er det nok ikke Blyp. Jeg har ikke haft kvalme eller ubehag af nogen art. Kan stadig cykle, binde snørrebånd, gå i huk, stå på tæer og alt det der. Er gået fra at være skeptisk over for oksekød til decideret ikke at kunne lide det. (Får semi-vegetarbaby til Christians store fortrydelse)  Humøret er godt, jeg er ikke så træt længere, har ikke oplevet smerter, andet end en smule i lænden. Dette forsvinder dog v enten træning eller svømning, så tager det ikke så højtideligt. Vægten er gået fra -4 kg til -200 g  Det hele sidder i en fin bold på maven, i det baby har spist min mås og mine lår. Har ingen åreknuder, vand i kroppen, hæmorider eller bækkensmerter (7-9-13) Er i det hele taget godt tilpas og glæder mig sådan til at møde det lille menneske som gemalen og jeg har lavet sammen :)

1.juli  (19+5) I går fik jeg så hormonernes rasen at mærke for alvor. Jeg sad og så nyhederne, da der kom et indslag om sene aborter. Jeg fik knugen i maven og tårer i øjenene da jordemoderen fortalte om, hvordan hun havde gået rundt med det her lillebitte væsen på knapt 400 g i sine arme, som var dømt til døden, og om hvordan der skulle gå næsten 3 timer, før den lille pige fandt vejen væk herfra. Mit hjerte sprang flere slag over, da hun sagde at pigen var 21 uger gammel, for det er jo vores baby lige om lidt. Kan mærke igen at jeg får helt ondt i hjertet :(

27.juni (19+1) Så nåede jeg næsten op på startvægten fra da jeg blev gravid. Fra nu af går det kun én vej :) Har i ugens løb bl.a været ovre ved Trine og Henrik, passet Inger og Mullens lille Maja, haft besøg af bøelerne og søs og lige nu syder et rugbrød, gemalen makker med vinduesrammer og jeg lader mentalt op til en tur med Charlotte Bircow på dvd'en(*dyb indånding*)

22.juni (18+3) Har lige været ved jordemoder. Alt ser fint ud, min livmoder er stor i forhold til normalen, men stadig normal. Baby var livlig og sparkede ud efter lytte-dimsen og havde en fin puls. Synes stadig det er mig noget urealistisk at der er sådan en ægte levende baby inde i maven..

Konsultationen med jordemoderen var i gruppe. Vi var 6 kvinder i alderen 18-34. Tre var førstegangs og tre var 2. gangsfødende. De virkede vældigt søde og snakkesaglige. Barske historier i blandt, som vi holder for os selv. Virkeligheden er nogen gange værre end det man ser på tv lyder det til :/

21.juni (18+2) Nu er Christian blevet færdig med puslebordet på Blyps værelse. Der er købt stofbleer i massevis, en pusletaske og ja.. alt i alt går det fremad. I forgårs mærkede jeg liv for første gang. Min reaktion var at slå på maven og udbryde "hvad f... er det!?" Indtil jeg så jo kom i tan

ke om at det nok

Tags

Arkiv

Relaterede