Smartlog v. II » Hannes blog » Dygtig!
Opret egen blog | Næste blog »

Dygtig!

22. jan 2010 12:46, spice-shit

I onsdags hentede vi vores lille misdyr på Fanø. Hun var meget eksemplarisk på vej hjem i transportkassen. Mivede 2 gange (nok fordi det var pissekoldt!) og ellers lå hun lige så afslappet både ombord på færgen og hjemad i bilen. Da vi kom hjem gik hun lidt på opdagelse, blev introduceret til madskål og kattebakke og så var hun ellers hjemmevant. Når Christian sidder med sin laser-pointer går hun helt i fladspænd og fræser rundt. Hun kravler op og ned af sit dertilindrettede kradsebræt og går kun i et vildt øjeblik i gardinerne. 

Hun har sine egne kurve strategisk placeret i vinduerne med udsigt til havens fugleliv (hun bliver farlig når hun kommer ud ;) og en i soveværelset , som hun så småt accepterer. Gemalen havde jo sagt, at hun absolut ikke skulle sove i soveværelset, men han måtte kapitulere, da hun mivede hjerteskærende og slet ikke ville sove andre steder end under hans lune hånd den første nat. I går blev hun dog lidt for kæphøj og erobrede begge (!) hovedpuder - så satte vi hende i kurven i vinduet, og der blev hun så, til hun ikke syntes, vi behøvede mere søvn. I morges blev vi vækket af, at hun slog en brandskid som morgensalut  (tænk der kan være så meget lyd i så lille et dyr) og så var hun ellers klar til at lege.

Selvom vi er blevet forældre til missen har vi både fået malet et værelse og sat en dør i til bryggerset. Hun sover nemlig ca 16 timer i døgnet og er flintrendes ligeglad med boremaskiner og støvsugere.. bare hun har sit albino-egern og sin lille grisling så er hun glad

 

Kommentarer

  1. Marlene
    22. jan 2010 13:22
    1

    Sikke dog et yndigt pigebarn.
    Navnet giver blot visse associationer til noget frækt, men hva gør det?:):)

  2. Hanne
    22. jan 2010 15:13
    2

    Det kommer jo an på tankegangen ;) Men tøsen er også lidt fræk så hvad pokker!

  3. Trine
    22. jan 2010 15:42
    3

    Nej hvor er hun dejlig Hanne... Sådan vil jeg også have, selvom jeg så nok ikke skal gøre mig store forhåbninger om at mine deguer overlever det...

  4. Alice M
    22. jan 2010 16:48
    4

    Trine - Husk de også bliver store og tykke som min Yrsa ;)

    Hanne - hun er fantastisk kær.

  5. Ella
    22. jan 2010 19:53
    5

    Jeg ER smeltet - hvor er hun smuk - tillykke med hende :-)

  6. Hanne
    25. jan 2010 11:02
    6

    @trine: Dine deguer ville i hvert fald ikke overleve Fanny! ;) Hun angriber alt der bevæger sig...
    @Alice: Fanny bliver også lidt en tromle - moren vejer 6-7 kilo ;)
    @Ella: ja hun er helt fantastisk, og vi er lykkelige for at vi har fået hende

Skriv en kommentar

Navn
E-mail
Website