Smartlog v3 » Hannes blog » Min knapt så Lille A
Opret egen blog | Næste blog »

Hannes blog

med garanti kedelig nogle gange...

Min knapt så Lille A

18. Jul 2011 06:53, spice-shit

Vi var på hyggeligt (men desværre kort) besøg hos Trine og Henrik i går og Trine sagde at hun - nok ikke ulig så mange andre - ikke kunne lade være at grine lidt når jeg kalder Axel for Lille A. Meget kan man kalde min dreng, men lille er han altså ikke! Nej det er han bestemt ikke, for jeg har lige pakket det sidste tøj i str 80 væk på nær et par bukser og en t-shirt som er store i størrelsen. Nu hedder det 86/92 i bodystocking og 86 i ben. HOLD nu op det går stærkt for ham.  (For de som ikke har styr på det med størrelser kan jeg afsløre at 86 er str halvandet år og 92 str 2 år... og barnet er knap 8 måneder)

Jeg skrev for en uges tid siden at det gik den rigtige vej med soverytmen, men det skulle jeg aldrig have skrevet. Siden da har barnet vågnet kl 4 +/- en halv time og ment at NU skulle vi allesammen op. Alverdens stille nus, tilbyden kanin, vand, mælk, vælling, syngen, lullen osv virker ikke. Vi har bare fået os en lille morgenfrisk dreng. Christian og jeg er blevet enige om at hævne os når han engang bliver teenager og gerne vil sove længe. Til dén tid er vi så indgroede i vanen med at stå tidligt op, at vi har planer om at støvsuge, skramle og høre høj musik om morgenen når han gerne vil sove længe ;)

Kommentarer

  1. Line Frømann
    18. Jul 2011 14:13
    1

    He he he he, åååååh hvor jeg kender det! Hjemme hos os blev det på et tidspunkt så vildt, at Rasmus kunne blive decideret sur på mig, hvis jeg kom til at nævne over for andre, at det egentlig gik bedre, det med at sove - for ganske rigtigt, hver gang vi havde sagt det højt, bare til hinanden, så gik det den anden vej igen... Suk, det er ikke nemt med sådan nogel krudtugler;-) Er det ikke dem, man kalder lærkebørn? Hvorimod uglebørnene er dem, der sover længe?;-)

  2. Hanne
    19. Jul 2011 13:00
    2

    Lærkebarn lyder noget sødere en morgenmonster.. Lærkebarn it is!!! Ja nu er det også snart slut med at fejre de små sejre, men helt ærligt, man er da nødt til at bevare håbet!?

  3. Line Frømann
    19. Jul 2011 13:51
    3

    Absolut!! Og det skal nok komme på et tidspunkt:-)

  4. Trine
    25. Jul 2011 09:54
    4

    Jamen altså - han er jo lille A - for han er jo mindre end os-næsten-voksne-mennesker, men omvendt så sammenligner jeg ham jo lidt med min roulade, som er 1½ (???) måned ældre, som han allerede har overhalet for fulde drøn (sejt gået Axel) og så virker det jo forkert at kalde ham lille A!!!

    Men ikke destomindre så er han skide dejlig - Lille A eller ej!!

    P.S. Tak for hygsomt besøg :-)

Tags

Arkiv

Relaterede